Take-away med topbeliggenhed på Islands Brygge

Priskr. 1.495.000
Areal73 kvm
Huslejekr. 10.151 pr. md.
Depositumsvarende til 3 måneders leje
UdbetalingKontant
LokationKøbenhavn
BevillingNej
Sagsnummer4994
OmsætningSe tekst

Beskrivelse

Velbeliggende og veldrevet sandwichforretning “The Sandwich” udbydes til afståelse på attraktive Njalsgade 10 – centralt placeret på Islands Brygge, få skridt fra havnefronten.

Forretningen har eksisteret siden 1996 og er således en af områdets etablerede sandwichbarer med en solid kundebase og mange loyale stamkunder. Her er der opbygget et stærkt koncept med fokus på kvalitet, hjemmelavede ingredienser og en uformel, imødekommende atmosfære.

Lejemålet udgør 63 m² i stueplan samt 10  m² i kælderplan og fremstår særdeles indbydende med et aflangt butikslokale, flot indrettet med synlige murstensvægge, flisegulv og et stort vinduesparti, som sikrer et godt lysindfald og flot eksponering mod gaden. Der er siddepladser både inde samt mindre udendørs servering foran lejemålet.

Bagtil findes gode personalefaciliteter, herunder toilet, kontor samt disponibelt rum til opbevaring. Derudover et rummeligt og funktionelt produktionskøkken med tilhørende køle- og frysefaciliteter samt udgang til gård.

Virksomheden har en dokumenteret flot omsætning på ca. kr. 3,0 – 3,5 mio. ekskl. moms årligt samt et tilfredsstillende driftsresultat. Herudover tilbydes catering med kapacitet til større bestillinger.

En oplagt mulighed for den selvstændige eller kædeaktør, der ønsker en veldrevet takeaway-forretning med stærk beliggenhed og solid drift.


Områdebeskrivelse

Ejendommen er beliggende i et af Københavns mest eftertragtede og livlige områder omkring Islands Brygge. Området er kendetegnet ved en blanding af bolig, erhverv og uddannelsesinstitutioner, hvilket sikrer en konstant strøm af potentielle kunder – både lokale beboere, studerende og erhvervsfolk.

Den nære beliggenhed til Islands Brygge Havnebad tiltrækker desuden mange besøgende – særligt i sommerhalvåret – hvor området er præget af høj aktivitet og ophold langs vandet.


Adgang & infrastruktur

  • Få minutters gang til Københavns Metro via Islands Brygge Station (M1)
  • Buslinje 5C kører i nærområdet med hyppige afgange mod bl.a. Københavns Lufthavn og Nørreport Station
  • Området er præget af høj cykeltrafik og let tilgængeligt via gode cykelstier
  • Gadeparkering i området (betalingszone) samt korttidsparkering tæt på lejemålet
  • Let adgang for afhentning og levering direkte ved forretningen

Beliggenhed