Håndværkertilbud med stort potentiale – erhvervsejerlejlighed i Valby

Priskr. 400.000
Areal50 kvm
UdbetalingKontant
LokationKøbenhavn
Sagsnummer4990

Beskrivelse

Velbeliggende erhvervsejerlejlighed i høj kælder med et samlet areal på 50 m², fordelt på tre regulære rum, fordelingsgang samt toilet.

Ejerlejligheden sælges som beset og fremstår som et klart håndværkertilbud. Køber må påregne istandsættelsesomkostninger, hvis lokalerne ønskes moderniseret eller anvendt til andet end lager, lagerrelateret aktivitet eller lignende. Med de rette hænder og investering kan lokalerne dog istandsættes til et funktionelt og attraktivt erhvervslejemål. Adgang sker via fælles nedgang/entre, som deles med naboen. Facaden er lys og synlig mod Peter Bangs Vej, og der er udsigt til Damhussøen.

Den månedlige ejerudgift er lav, hvilket gør ejendommen interessant for både bruger og investor.

Ejendommen ligger på en trafikeret strækning med høj synlighed og udgør et markant trafikalt knudepunkt i området.

Lokalerne kan anvendes til mange forskellige erhverv med behov for fleksible rammer.

Område

Ejendommen er beliggende i den østlige del af Valby tæt ved grænsen til Frederiksberg og Vanløse. Området er kendetegnet ved blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt detailhandel langs de større indfaldsveje. Beliggenheden overfor Damhussøen giver et grønt og åbent kig, samtidig med at der er let adgang til det overordnede vejnet, herunder Motorring 3.

Offentlig transport

Der er kort afstand til Peter Bangs Vej Station og Ålholm Station med gode S-togsforbindelser til resten af Storkøbenhavn. Herudover betjenes området af flere buslinjer.

Beliggenhed