Bodega 48 – Klassisk brunt værtshus med sjæl og atmosfære

Priskr. 750.000
Areal94 kvm
Huslejekr. 13.327 pr. md.
Depositumsvarende til 6 måneders leje
UdbetalingKontant
LokationKøbenhavn
BevillingJa
Sagsnummer4989
Omsætningca. kr. 1.595.000 årligt

Beskrivelse

På en markant hjørnebeliggenhed på attraktive H.C. Ørsteds Vej udbydes dette stemningsfulde og veletablerede brune værtshus til afståelse. Bodega 48 er et klassisk københavnsk værtshus med masser af sjæl, charme og en trofast kundekreds – et sted, der af mange beskrives som et naturligt samlingspunkt i lokalområdet.

Lejemålet omfatter ca. 69 m² i stueplan samt ca. 25 m² kælder, og fremstår med en funktionel indretning, der indbyder til både hverdagsbesøg og livligere aftener. Indretningen er gennemført i den klassiske brune værtshusstil med bar, glasloftersprossede vinduer, mørkt træ og varm belysning, hvilket skaber en intim og autentisk atmosfære.

Der er plads til ca. 45 siddepladser indendørs samt ca. 10 udendørs siddepladser, hvilket giver gode muligheder for servering året rundt. Værtshuset er udstyret med fadølsanlægspillemaskiner, TV til fodboldvisning m.v., og stedet er kendt for sin gode stemning og uformelle, uhøjtidelige atmosfære.

Bodega 48 omtales ofte som et værtshus med ”det dér særlige”, som ikke kan skabes kunstigt – et sted, der både føles hyggeligt og levende, og som fungerer som kvarterets dagligstue for stamgæster såvel som forbipasserende.

Område
H.C. Ørsteds Vej er en af Frederiksbergs centrale og velbesøgte gader med et aktivt byliv, caféer, restauranter og specialbutikker. Området er tæt beboet og præget af både lokale beboere, studerende og erhverv, hvilket sikrer et stabilt kundegrundlag. Beliggenheden på Frederiksberg C er attraktiv og efterspurgt, og området har i mange år været kendt for sit levende og mangfoldige natteliv.

Transport
Ejendommen har særdeles gode transportforhold med kort afstand til både busforbindelser og metro. Forum Metrostation (M1 og M2) ligger i gåafstand, og der er nem adgang til indre by, Frederiksberg Centret og resten af København. Derudover er området let tilgængeligt for cyklister, og der er offentlige parkeringsmuligheder i nærområdet.

Beliggenhed