Autentisk værtshus med historie og stærk placering på Vesterbro
| Pris | kr. 1.750.000 |
| Areal | 174 kvm samt boliglejemål på 108 kvm |
| Husleje | kr. 21.915 pr. md. |
| Depositum | svarende til 3 måneders leje |
| Udbetaling | Kontant |
| Lokation | København |
| Bevilling | Ja |
| Sagsnummer | 5002 |
| Omsætning | Se tekst |
Beskrivelse
Nu udbydes afståelsen af et autentisk og velkendt værtshus beliggende på attraktive Vesterfælledvej på Vesterbro. Forretningen har eksisteret siden 1918 og fremstår som et klassisk københavnsk værtshus med masser af sjæl, historie og lokal forankring.
Værtshuset er indrettet med hyggelige siddeområder, barområde samt forskellige aktivitetsmuligheder såsom billard, pool, dart, karaoke og brætspil, hvilket skaber et uformelt og socialt miljø for både stamkunder og nye gæster. Lokalerne er desuden dekoreret med vægmalerier inspireret af nærområdet, herunder Humleby, Elefantporten, Vestre Fængsel og Vestre Kirkegård, hvilket understreger stedets lokale identitet og charme.
Der er ca. 60-70 siddepladser indendørs samt ca. 40 udendørs siddepladser. Loftet er lydisoleret, og forretningen drives i dag primært ved fremmedhjælp med begrænset ejerinvolvering i den daglige drift.
Omsætningen udgør ca. kr. 2,3 mio. ekskl. moms og spilleindtægter. Der foreligger bevilling til kl. 05.00 fredag og lørdag, mens åbningstiderne i hverdagene er fra kl. 12.00-24.00. Søndag holdes lukket.
Som en særlig del af afståelsen medfølger et tilhørende lejemål på 1. sal, som er fysisk sammenhængende med værtshuset. Lejligheden udgør ca. 115 m² fordelt på 4 værelser og har separat lejekontrakt med en attraktiv husleje.
Der er mulighed for finansiering for den rette køber.
Området
Ejendommen er attraktivt beliggende på hjørnet af Vesterfælledvej og Alsgade på det centrale Vesterbro – lige overfor den markante udvikling i Carlsbergbyen. Området er kendt for sit levende bymiljø med caféer, restauranter, specialbutikker og et stærkt lokalt miljø.
I nærområdet findes bl.a. Otto Mønsteds Kollegium, Campus Carlsberg og Københavns Professionshøjskole, hvilket bidrager med et stort kundegrundlag af studerende, ansatte og lokale beboere.
Området omkring Carlsbergbyen og Enghave Plads er blandt de mest dynamiske områder på Vesterbro med høj aktivitet fra både fodgængere og cyklister gennem hele dagen og aftenen.
Infrastruktur og adgang
Forretningen har en attraktiv og lettilgængelig placering med gode forbindelser til både offentlig transport og det overordnede vejnet.
Transportmuligheder omfatter bl.a.:
• Carlsberg Station få minutters gang fra ejendommen
• Enghave Plads Metro (M3) i kort afstand
• Flere buslinjer i området
• Nem adgang til Vesterbrogade, Pile Allé og det centrale København
• Kort afstand til København H og Indre By





