Bjørnshøjgård – historisk gårdejendom med erhvervs- og boligmuligheder i naturskønne omgivelser
Pris | kr. 4.995.000 |
Areal | 1.599 kvm |
Udbetaling | Kontant |
Lokation | Nordsjælland |
Sagsnummer | 4949 |
Beskrivelse
Med en attraktiv beliggenhed i det sydlige Jørlunde udbydes nu den oprindelige og karaktergivende del af Bjørnshøjgård – en klassisk gårdejendom med historiske bygninger, oprindeligt opført i 1864, og mulighed for både bolig og erhvervsmæssig anvendelse.
Ejendommen sælges uden de arealer, der i dag er under udmatrikulering til rækkehusprojekt (tæt-lav bebyggelse), og omfatter derfor alene stuehus, driftsbygninger og tilhørende grundareal.
Bygningssammensætning og arealer
-
Stuehus (boligareal): 300 m²
-
Driftsbygninger: 1.342 m²
Bygningerne fremstår generelt i traditionel, landbrugsmæssig stil og tilbyder en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Ejendommens driftsbygninger rummer solide kvadratmeter med stor fleksibilitet og anvendelsesbredde.
Erhvervspotentiale
Ejendommen er beliggende i landzone og omfattet af lokalplan 123, hvor rammeområde LBB 3.6 fastlægger anvendelsen til blandet bolig og erhverv. Der gives mulighed for anvendelse til fx:
-
Kontor- og serviceerhverv
-
Indendørs lagervirksomhed
-
Lettere håndværk
-
Atelier, galleri eller gårdbutik
-
Hestehold, rideskole eller lignende dyrehold
-
Mindre kollektiv eller kombination af bolig og udlejning
Erhvervet skal ske inden for de eksisterende bygningsrammer – ny fritliggende bebyggelse til boligformål er ikke tilladt.
Planforhold og anvendelsesrammer (uddrag af lokalplan 123)
-
Ejendommen ligger i landzone og må anvendes til bolig og erhverv i eksisterende bygninger
-
Der må ikke opføres nye fritliggende boliger
-
Ny anvendelse skal ske under hensyntagen til områdets landskabelige karakter
-
Udenomsarealer skal fremstå grønne med fritstående træer og hjemmehørende beplantning
-
Kombination af privat beboelse, udlejning og/eller erhverv er muligt
-
Området er ikke omfattet af byzone eller tæt-lav byggefelter
Ejendommen er beliggende ud til Roskildevej med direkte adgang via karakteristisk lindeallé. Der er kort afstand til Slangerup og gode forbindelser til det overordnede vejnet.
Kontakt os for yderligere oplysninger, lokalplan, plantegninger og aftale om fremvisning. Denne ejendom rummer sjældne muligheder for den rette erhvervsdrivende, investor eller ildsjæl med sans for historie og potentiale.