Attraktiv bodega i Sydhavnen – God plads og central beliggenhed
Areal | 173 kvm |
Udbetaling | Kontant |
Lokation | København |
Bevilling | Ja |
Sagsnummer | 4885 |
Beskrivelse
Overtag en af Sydhavnens mest autentiske bodegaer, med atmosfære og et bredt klientel. Café Fremforalt, kendt for sin varme og mangfoldige stemning, byder på alt fra kolde øl og lokale events til en fælles bodega-ånd, der tiltrækker både stamgæster og nye ansigter. Med attraktive åbningstider, godt med plads og mange siddepladser, køkken, lager, større toiletter og mulighed for at leje baglokalet til private arrangementer, er denne erhvervsejerlejlighed ideel for dig, der vil videreføre en velfungerende og levende forretning i hjertet af Sydhavn.
Område:
Sydhavnen er et charmerende og mangfoldigt område i København, som kombinerer et autentisk, lokalt miljø med moderne byudvikling. Her finder man en blanding af traditionelle boligkvarterer, kreative erhverv, grønne områder og gode forbindelser til offentlig transport. Sydhavnen er kendt for sit stærke fællesskab og sin stemning af både ro og nærvær, hvilket må siges at være ideelt for et bodega. Området har også et bredt udvalg af caféer, spisesteder og kulturelle tilbud, som tiltrækker både lokale beboere og besøgende fra resten af byen.
Åbningstider:
Søndag – Torsdag: 10 – 22
Fredag – Lørdag: 10 – 02
Transport:
Tog: Sydhavn Station, ca. 300 meter væk,
Metro: Metrostationen Mozarts Plads
Bus: Flere buslinjer stopper tæt ved forretningen, herunder 18, 23 og 9A
Parkering: Foran forretningen